Dag 30 & 31 – Thea syg og strandtur til Grandpa

Tirsdag startede med at Thea kastede op og havde det skidt. Hun var også varm, så vi tilbragte hele dagen ved hytten med Thea der havde feber og som sov hele eftermiddagen. Derfor ringede vi også til buggy-turen og fik udsat turen til på fredag. Aftensmaden indtog vi på vores resort på stranden – det var super hyggeligt.

Onsdag morgen var Thea så frisk igen, mens Jonas vågnede med dårlig mave. Det gik heldigvis over, så vi gik ad stranden til Grandpa og Grandma, som er to klippeformationer der ligner kønsdele. Det mest interessante var dog at det rent faktisk er så stor en turistattraktion, så der var hundredevis af turister der gik rundt på klipperne, og der var boder over alt – kun pga de to klippestykker.

Jonas mobilkamera er i stykker efter scooterturen, og Birthes manglede strøm, så vi fik ikke lige nogle billeder fra i dag. Måske vi kan finde nogle på nettet af Grandpa og Grandma…

Om eftermiddagen fik Jonas en lur og fik fundet et par shorts, mens pigerne fik købt nogle bolde til at lege med i vandet. Der har været lidt skiftende fralands- og pålandsvind, så bølgerne er ret rolige i dag, hvor pigerne og Jonas var i vandet, mens Birthe fik ordnet fødder på stranden.

Om aftenen gik vi ned for at se til maleriet. Ejeren havde sagt at der onsdag ville begynde at være farver på – men han var slet ikke begyndt endnu. Han havde haft ondt i skulderen.. Så vi kunne komme igen torsdag og se det. På vej tilbage fik Thea øje på en kæmpe varan. Den var over 2 meter fra hoved til hale, men heldigvis også 2 meter nede under en bro. Og så måtte vi også lige tage et billede af navnet på en meget populær cocktail-bar.

I morgen går turen med båd, kajakker og snorkeludstyr til nogle nærliggende øer, og fredag er der buggy-tur.

Skriv et svar til Anonym Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *